Hold / U15 Dr 1. div

U15 Dr 1. div

HF Mors - Herning fH U15 Drenge (1. div.)
Scoring direkte på frikast efter tid gjorde HF Mors U15 drenge til puljevindere

Det blev til pointdeling efter 20-20, da HF Mors og Herning fH mødte hinanden i en direkte duel om puljens 1. plads i U15 drengenes 1. div.

Inden dagens kamp var begge hold sikret en plads i 1. division A efter jul, og med begge hold på 15 point efter 9 spillerunder, var der lagt op til en direkte duel om puljens 1. plads i puljen.

Der lå en stor motivation for os, i at prøve at få puljens 1. plads. Dette ville være et flot punktum, på et stærkt efterår. Vi vidste at et uafgjort resultat ville være nok, da vi havde vundet nede i Herning og dermed ville være bedre end Herning fH indbyrdes.
Dog aftalte vi inden kampen, at vi ville gå 100 % efter sejren. Dette kunne man desværre ikke se på kampens begyndelse. Vi manglede aggressivitet i forsvaret og manglede tempo i angrebsspillet. Derudover havde vi svært ved at få omsat vores chancer til scoringer, bag en dygtig keeper i Herning målet.
Vi gik til pause bagud med 12-10. En lille opsang i omklædningsrummet så ikke ud til at hjælpe, da vi midt i 2. havleg kom bagud med 5 mål. Men der kom vendepunktet. Forsvaret steppede op, som resulterede i gode redninger. Samtidig fik vi mere flow i angrebsspillet og vi arbejdede os lige så stille tilbage i kampen. Dog lignede det, at det kun skulle blive lige ved og næsten, da vi ikke fik afsluttet vores sidste angreb og måtte nøjes med et frikast efter tid. Dette skulle dog vise sig, at blive nok. Frederik Bak fandt et lille hul i Herning-muren og hamrede bolden ind til slutresultatet 20-20 og en 1. plads i puljen.
Stærk slutspurt og stærk afslutning på et flot efterår af drengene.
 
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Endnu en storsejr til U15 drengene fra HF Mors.

Søndag gik turen til Viborg for drengene fra HF Mors, hvor modstanderne fra Viborg HK blev besejret 28-17 i U15 Drenge 1. division.

Med sejren i Bjerringbro i sidste weekend, blev målsætningen om top 2 i puljen sikret, og dermed en plads i 1. division A efter jul.
Vi har indtil videre spillet et rigtigt flot efterår, med kun få bump på vejen. Et af dem kom hjemme i Nykøbing i slutningen af Oktober måned, hvor vi måtte nøjes med uafgjort imod Viborg HK.
 
Derfor lå der en motivation i at vise, at skuffelsen fra det uafgjorte resultat i slutningen af Oktober måned ikke skulle gentage sig.
 
Efter en lidt rodet start, hvor vi fulgtes ad til 4-4 efter ca. 10 min., formåede vi for alvor at trække fra. De sidste 15 min. af 1. havleg spillede vi næsten fejlfrit. Godt forsvarsspil, gode redninger og tempofyldt angrebsspil ført an af Anton Houe gav os en pauseføring på 14-6.
Starten af 2. havleg blev mere lige, hvor begge hold kom nemt til scoringer, inden vi i slutningen af kampen fik øget vores føring, som til sidst gav en sejr på 28-17.

På søndag spiller vi efterårets sidste kamp hjemme i STAM, hvor vi får besøg af stærke Herning fH i en direkte kamp om puljens 1. plads.



Rune Lanng.
 
 
 
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Bjerringbro FH - HF Mors U15 Drenge (1. div.) 24/11-2019
Storsejr til U15 drengene fra HF Mors og dermed klar til 1. divison A efter jul.
 
Det blev til en storsejr på hele 27-15, da HF Mors søndag var på besøg hos de nærmeste forfølgere fra Bjerringbro FH i U15 drengenes 1. division.

Efter torsdagens skuffende præstation i Skive, som bød på sæsonens første nederlag, var det søndag tid til oprejsning.
En af vores målsætninger for efteråret har været, at blive blandt de to bedst placerede hold i puljen, så vi kunne undgå Playoff kampe, og dermed komme direkte i 1. divison A efter jul. Det vil gøre, at vi vil komme til at spille med blandt de 12 bedste hold i Jylland.

Efter pointtabet torsdag i Skive, krævede det to point i Bjerringbro i dag, for at vi kunne være sikre på, at holde de nærmeste forfølgere fra Bjerringbro FH under os, inden de sidste to spillerunder.
Derfor var vi meget opsatte på dagens kamp. Motivationen for at revanchere den dårlige præstation fra i torsdags, og samtidig sikre os oprykning med to spillerunder igen, var ikke til at tage fejl af.
Vi kom ud som lyn og torden. Især vores aggressive forsvar gav gode betingelser for Simon Lundorf i målet. Dette gav nemme mål i den anden ende, og vi skabte hurtigt et hul og gik til pause foran 15-5.
2. halvleg blev en smule mere rodet, og Bjerringbro kom lidt nemmere til deres scoringer. Men sejren kom aldrig i fare og vi kunne til slut juble over en flot præstation og en sejr på 27-15.

Stor ros til drengene for at hive sig selv og hinanden op, efter den store skuffelse over nederlaget i torsdags. Det er anden gang i efteråret at vi formår, at hive os selv op, og spille en næsten fejlfri kamp, efter at have tabt point få dage inden.

Træner
Rune Lanng.
 
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Skive fH -HF Mors U15 Drenge (1. div.) 21/11

Torsdag aften blev det til sæsonens første nederlag til U15 Drengene fra HF Mors

Torsdag aften var det tid til lokalopgør, hvor U15 drengene fra HF Mors skulle en tur til Skive. Inden dagens opgør havde drengene fra HF Mors fået 5 sejre og spillet en enkelt kamp uafgjort.

Vi var fulde af selvtillid inden kampen imod Skive fH, men stadig opsatte på ikke at undervurdere vores modstander, og vi ville komme ud til kampen med overskud og energi. Dette formåede vi. Efter 10 minutter havde vi allerede slået et hul på 5 mål. Dette blev desværre en sovepude for os. Vi faldt i tempo i begge ender af banen. Manglede bevægelse og aggressivitet i forsvaret og spillede uden fart i angrebet.

Vi gik alligevel til pause foran 12-10. I pausen vidste vi, at vi blev nødt til at komme op i tempo igen, hvis ikke vi skulle lide sæsonens første nederlag. Op i tempo kom vi desværre aldrig. De få gange vi formåede at spille os til store chancer, kunne vi ikke få bolden ind bag en velspillende Skive-keeper.

Alligevel blev kampen tæt, og vi havde muligheder for at sikre os det ene point. Men symptomatisk for vores præstation i kampen, så manglede vi skarpheden i flere af de afgørende situationer, og vi måtte lade os se besejret 19-18.
Skuffelsen var ikke til at skjule i omklædningsrummet efter kampen. Mest af alt den energi der blev lagt i de sidste 3/4 af kampen var på ingen måde acceptabelt.

Dog er der allerede mulighed for at revanchere præstationen igen på søndag, hvor der venter en vigtig kamp i Bjerringbro.

Rune Lanng.
 
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Lørdag 16/11 blev det til en sejr til U15 drengene fra HF Mors i lokalopgøret mod Thy Håndbold.

U15 drengene skulle forsøge at forblive ubesejret i U15 drengenes 1. division, da de lørdag hjemme tog imod lokalrivalerne fra Thy Håndbold.

Det var top imod bund, men Thy Håndbold havde leveret flotte resultater imod de andre tophold, og kun tabt med 1 mål til både Viborg og Herning og samtidig spillet uafgjort med Bjerringbro.
Derfor gik vi vi til opgaven med stor respekt for vores modstander, og vidste at det ville blive en svær opgave. Den ydmyge tilgang gav os en en god start på kampen og en føring på 4-0. Dette blev dog en sovepude for os resten af 1. halvleg, hvor vi faldt i tempo og lukkede Thy ind i kampen, og kunne kun gå til pause foran med et par mål.
I starten af 2. havleg manglede vi stadig tempo, især i angrebsspillet. Men midt i 2. havleg fik vi slået det afgørende hul, blandt andet pga. vores stærke bredde, hvor især et stærkt indhop af Silas Overby var med til at slå det afgørende hul.
Vi kunne til sidst juble over en sejr på 23-15 og ser nu frem til endnu et lokalopgør på torsdag, hvor vi tager turen til Skive.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sikker sejr til U15 drengene fra HF Mors i lokalopgøret imod Skive fH 3/11-2019.

Det var top imod bund, da HF Mors tog imod naboerne fra Skive fH i U15 drengenes 1. division.

Vi fik den ønskede start på kampen, da vi efter knap 10 minutter bragte os foran 7-1, efter en koncentreret start med godt forsvarsspil og hurtigt spil op af banen.
Resten af 1. halvleg faldt vi lidt i tempo og aggressivitet, og Skive kom for nemt til deres scoringer.
Vi gik til pause foran 15-9.

Vi kom aldrig helt op i omdrejninger i 2. havleg, og fik aldrig vores spil op i det tempo, som vi ønsker. Vi var efter kampen ikke tilfredse med, at vi ikke spillede end bedre 2. havleg, men det gode forspring vi fik i starten af kampen, kom aldrig i fare.

Kampen endte 25-18 til HF Mors.

Rune Lanng.
 
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
27/10-2019
Flot sejr i topkamp til U15 drengene fra HF Mors.
 
Efter en flot præstation af U15 drengene fra HF Mors, blev det til en sejr på udebane mod det formodede tophold fra Herning fH i U15 drengenes 1. Division.

Vi vidste at en god start var altafgørende, hvis vi skulle levere en overraskelse på en svær udebane i Herning, som vi forventer bliver puljens tophold.
Den gode start fik vi, hvor vi med kynisk angrebsspil, hårdt defensivt arbejde og en storspillende Simon Lundorf i målet, kunne bringe os foran 7-2 efter knap 10 minutters spil.
Derefter blev det mere jævnbyrdigt, og vi kunne gå til pause foran 13-9.
I 2. havleg bevarede vi tålmodigheden og skarpheden i angrebet, samtidig med at Simon Lundorf fortsatte storspil i målet bag et hårdt arbejdende forsvar.
Herning nærmede sig midt i 2. havleg, men vi bevarede roen og kunne til sidst juble over en sejr på 26-20.

/Rune Lanng.

 
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------
HF Mors - Viborg HK U15 Drenge (1. div.)

Første pointtab til U15 drengene fra HF Mors.

Efter en tæt og underholdene kamp i Arenaen i Nykøbing blev det uafgjort 22-22 mellem HF Mors og Viborg HK i U15 drengenes 1. division.


Kampen startede i højt tempo, hvor begge hold kom nemt til chancer og scoringer. Midt i 1. halvleg fik vi bedre fat i vores forsvar, hvor vi dækkede mere offensivt op, og fik stresset Viborgs dygtige skytter. Dette gjorde at vi gik til pause foran 14-11.

Viborg fik hurtigt kontakt igen i 2. halvleg, og derefter fulgtes begge hold ad resten af kampen, hvor der var spænding lige til det sidste, og det endte fortjent med pointdeling efter slutresultatet 22-22.

Vi var skuffede efter kampen. Mest fordi vi ved, at der var ting vi kunne have gjort bedre. Vi fik aldrig vores forsvar i det gear, som det har været i de to første kampe. De havde nogle dygtige skytter, som vi blev nødt til at tage højde på, og det gjorde os sårbarre i resten af forsvaret. Derudover brændte vi alt for meget i 2. halvleg, selvom vi igennem hele kampen spillede fint angrebsspil og kom til gode chancer.
 
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Anden sejr i træk til U15 drengene - denne gang på udebane i lokalopgøret imod Thy Håndbold.

Ligesom i søndags, startede vi igen i dag rigtig godt defensivt, hvor vi arbejdede hårdt for hinanden og gav gode betingelser for Simon Lundorf i målet. Og for anden kamp i træk lukkede vi kun 5 mål ind i 1. halvleg. Denne gang gik vi til pause foran 11-5.
Anden halvleg blev en lidt mere rodet affære, hvor en del udvisninger til begge hold gjorde, at der blev lavet mange mål i begge ender. Vi formåede at forsvare vores føring uden at det blev spændende, og endte med at vinde kampen 23-17.
Endnu en gang var det den gode defensive præstation i 1. halvleg der grundlagde sejren.

Mvh Rune Lanng
HF Mors | H. C. Ørstedsvej 15, 7900 Nykøbing Mors  | post@hfmors.dk